Menu Ring

Målrettet fysioterapi hvor kroppen behandles som en helhed

Med fokus på dine symptomer, undersøger jeg kroppen som en helhed og rådgiver om de behandlingsformer, der vil hjælpe dig bedst muligt.
Jeg arbejder manuelt, instruerer i øvelser samt tilbyder nyeste teknologi indenfor laserterapi (K-laser) og shockwave, som effektivt påvirker vævet i forskellige dybder. For at underbygge den kliniske undersøgelse, tilbyder jeg ultralydsscanning, hvor det er relevant ifht fysioterapeutiske behandling.
Jeg har arbejdet i praksis i over 25 år og har en bred erfaring. Jeg behandler både akutte skader, overbelastningsskader og de kroniske og mere komplekse problematikker, som resulterer i smerter og et stresset nervesystem.

Booking

Booking

Du kan komme direkte til mig, uden at skulle forbi din læge først. Jeg praktiserer udenfor sygesikringen, og den offentlige sygesikring giver derfor ikke tilskud til behandlingen. Jeg tager således ikke imod henvisning fra hopsital eller din læge. Sygeforsikringen Danmark yder stadig tilskud, hvis du er medlem.
Hvis du har en sundhedsforsikring eller anden forsikring, dækker de muligvis behandlingen helt eller delvist. Når du har betalt for behandlingen, skal du uploade fakturaen til din forsikring, som så udbetaler pengene til dig. Jeg indrapporterer elektronisk til sygeforsikringen Danmark, som udbetaler tilskud til dig, hvis der er egenbetaling jvf. dine forsikringsvilkår.

Behandlinger

Behandlinger

Fysioterapi

Et behandlingsforløb starter med en samtale og en grundig undersøgelse. Med udgangspunkt i den aktuelle problemmatik, undersøger jeg kroppen som en helhed og rådgiver om hvilke behandlingstiltag, jeg mener, der vil hjælpe dig bedst muligt, og vi vil sammen lægge en plan for behandlingen.
Der vil ofte indgå både manuel behandling, øvelser og rådgivning i behandlingen, som kan suppleres med laserterapi, shockwave og akupunktur.
Manuelt arbejder jeg med mobiliseringsteknikker, fascie/bindevævsteknikker, muskelenergi teknikker og kranio-sakral terapi.

Ultralydsscanning

Hvor det vurderes relevant bruges ultralydsscanning som et supplerende diagnostisk redskab, til at underbygge den kliniske undersøgelse. Ligeledes anvendes ultralydsscanning ved behandling med shockwave for at lokalisere den præcise struktur på det der skal behandles.
Jeg scanner med high-end ultralydsscanner (Siemens Redwood) for bedste og mest præcise diagnostik.

K-Laser

K-Laser er nyeste teknologi indenfor laserterapi og er en meget effektiv behandling både til helt akutte skader og til de mere kroniske tilstande. K-Laser øger blodcirkulationen og forbedrer cellestofskiftet. Behandlingen giver hurtig og effektiv smertelindring og stimulerer til heling af skadet væv. Således nedsættes inflammation og smerter og der opnåes bedre funktion i kroppen.
K-Laser påvirker effektivt vævet i forskellige dybder. Den anvendes både til overfladiske skader, til muskel og fiberskader samt skader i led og knogler.
Allerede efter 1-2 behandlinger opleves ofte mærkbar effekt som kan vise sig i form af smertelindring, mindre hævelse og friere bevægelighed.

Shockwave

Shockwave anvendes f.eks. til

  • Smerter i akillessene, svangsene, hælspore, springerknæ, tennis/golf albue, skuldersmerter
  • Heling af fraktur
  • Arvæv og forkalkninger
  • Skinnebensbetændelse
  • Triggerpunkter

Shockwave øger blodcirkulationen, dannelsen af nye kar og øger cellestofskiftet. Således starter en regenerering af skadet væv - både i det akutte og det mere kroniske stadie.
I klinikken anvendes to typer shockwave. Der anvendes en fokuseret- og en radierende shockwave.
Fokuseret shockwave er højfrekvente ultralydsbølger, som med meget høj energi, rammer en bestemt struktur for at skabe regenerering i det ønskede område. Eksempelvis hvis der er tale om sene- og muskelskader, arvæv, forkalkninger eller et brud. Den behandler også triggerpunkter og nerveskader med god effekt.
Den radierende shockwave er trykbølger, der mekanisk overfører energi til vævet. Den løsner bindevævet tredimensionelt og er meget effektiv mod gener i muskler, sener og fascier. Den supplerer den manuelle behandling samt den fokuserede shockwave meget effektivt, når problematikken har spredt sig til et større område.

Kranio-sakral terapi

Denne behandlingsform kan indgå som en del afbehandlingen hos mig og kan også bookes separat.
Her arbejdes der meget blidt med knogler, hjernehinder, væske, muskler, nerver, bindevæv, organer og energi, og kan derved have en effekt på hele kroppen. Der laves ikke deciderede teknikker men igennem lyttende hænder gives der mulighed for at afspænde og balancerenervesystemet og derigennem skabe naturligt flow i kroppen. Jeg oplever især god effekt af denne behandlingsform ved hjernerystelser, migræne, uro, stress, angst og chok.

Behandlinger

Klinik

Placeholder

Klinik

Om Lene

Om Lene

Jeg er autoriseret fysioterapeut og har over 25 års klinik erfaring. Jeg er uddannet i 1999 fra fysioterapeutskolen i Århus og har praktiseret i Klinik for fysioterapi i Borgergade fra 1999-2020, hvor jeg har arbejdet med de fleste diagnoser og problematikker. Derudover har jeg været tilknyttet som konsulent i forskellige firmaer og tidligere undervist i fitness branchen.
Jeg har en bred erfaring indenfor både akutte skader, overbelastningsskader og de langvarige og mere komplekse problematikker, som resulterer i smerter og et stresset nervesystem.
Jeg er nysgerrig på mit fag og uddanner mig løbende og deltager på mange kurser for at ajourføre min viden og dygtiggøre mig.

Om Lene